torsdag den 10. marts 2011

Om den nuværende struktur for videndeling på Islev

Det er jo ganske interessant at læse de hidtidige indlæg om videndeling på vore skoler.
- Vi har haft samme organiske, amøbeagtige og ikke fastlagte udvikling af videndeling, som andre skoler.
Vi har oprettet steder til at viden(materiale-)dele både på lærerdrevet på skolens server og i samlemapper organiseret efter henholdsvis trin og fag. Det er ganske uoverskueligt og tilfældigt hvad der dumper ned de pågældende steder, og det er faktisk ikke meget der dumper ned. Som der blev skrevet tidligere, tror jeg, at det er vigtigt, at der kun er et sted, hvor man skal lede efter materiale og evt. inspiration, hvis det skal bruges effektivt. Det er også vigtigt med en kaptajn og evt. styrmand til at styre begivenhederne. Det drejer sig meget om ordentlig struktur, tilgængelighed, dynamik og aktivitet, hvis vi skal have opbygget en god og brugbar form for videndeling.
Jeg ser denne blog som en mulighed for mig og andre til at blive lidt skarpere på, hvad vi kan gøre for at effektivisere og udvikle videndelingen både lokalt, men måske også kommunalt for vore skoler.

7 kommentarer:

  1. Det er meget tiltalende med et fælles kommunalt videndeling. Man kunne få opbygget et virtuelt materialebank på samme måde som man gør med klassesæt romaner på PUC, bortset fra at det hele er tilgængeligt for alle samtidigt og i ubegrænsede mængder. Det må vi kunne agere for?

    SvarSlet
  2. I vores filstruktur til videndeling (se mit indlæg "vidensdeling på Nyager") har jeg lagt op til følgende navngivning:
    Originalnotebookfilen gemmes under f.eks ”Fotosyntese – original PE”.
    Videreudvikling/forgreninger heraf gemmes under ”Fotosyntese – kopi XX, YY”
    På den måde kan vi måske styre det virvar af notebookfiler, der opstår……

    Det er det hensigten, at vi vidensdeler med de andre skoler i kommunen via Fællesnettet, når vi har fået styr på vores egen struktur og filer.

    SvarSlet
  3. Hvordan kan det være, at I på Nyager har valgt "dokumenter" fremfor samlemapper? Jf. mit og Richards tidligere indlæg, at man ikke kan tagge og beskrive det, man lægger der - altså er man nødt til at åbne dokumenterne for at afgøre, om de er relevante.
    Til gengæld kan man ikke lave undermapper, men ind til nu har det ikke været et problem for os. Til gengæld er det et problem at få folk til at lave en grundig beskrivelse af det, de lægger ind. Hvis vi skulle lave en fælles bank på Fællesnettet, ville jeg synes, at det skulle være i samlemapper, men at INTET blev lagt ind, der ikke var ordentligt beskrevet.

    SvarSlet
  4. Vi vil gerne have undermapper for at lette overskueligheden, derfor "dokumenter".
    Jeg genkender det med den grundige beskrivelse!
    Det er kedeligt arbejde ;-)
    Jeg lagde på lærermødet op til (og viste) hvordan man kunne vedhæfte et dokument i sin notebookfil med (kort og præcis) lærervejledning. Altså ikke lange historier om fælles mål og dit og dat, men sådan her:

    Fotosyntese – kort lærervejledning

    Materialet er målrettet biologiundervisningen i 7. klasse og omhandler følgende områder:
    • Vandkredsløbet
    • Plante- og dyreceller, sol og energi
    • Det periodiske system
    • Molekylestrukturer og reaktionsskema

    Kommentarer til de enkelte sider i materialet:
    1. Forside
    2. Præsentation, vedhæftede filer: lærervejledning og tekniske noter, øvrige links
    3. Vandkredsløbet til lærergennemgang
    4. Vandkredsløbet – her skal eleven forklare
    5. Dyrecellen og plantecellen, links til detaljerede fakta om cellerne.
    Vedhæftet BIOS opgaveark i pdf om celler
    Interaktivt: test din viden om dyrecellen.
    Tal om forskellen på hhv. dyreceller og planteceller
    6. Her skal eleven forklare hvad eleven ved om plantecellen, grønkorn og sammenhæng mellem grønkorn og solenergi
    7. Se lille film fra Youtube om fotosyntese
    8. Vedhæftet BIOS opgaveark i pdf om ”træet” (sukker m.m.)
    9. Det periodiske system – hovedgrupper. Tal om karakteristika i hovedgrupperne
    Link til EMU om hovedgrupper; metaller, tilstandsformer, elektrisk ledeevne m.m.
    10. Det periodiske system – hovedgrupper + metaller/ikke metaller
    11. Interaktivt: find elementer i det periodiske system – forskellig sværhedsgrad
    12. tomt periodisk system til udfyldelse
    13. forklar atomernes farver, tal om molekylerne i fotosyntesen, udlever molekylesæt hvor højresiden af reaktionsskemaet er lavet. Eleverne skal regne sig frem til og bygge venstre side
    Herefter skal eleven ”tegne” reaktionsskemaet vha. molekyler på smartboardet
    14. Læs om fotosyntese (link)
    Kør til sidst rektanglet nederst til højre til side

    SvarSlet
  5. Cool med eksempel på Notebook-fil med tilhørende lærervejledning. I Powerpoint tænker jeg, at det var oplagt til at gøre det som kommentarer til hvert slide (på mange måder synes jeg, Powerpoint er et bedre program end Notebook).
    Men det løser jo desværre ikke problemet med overskueligheden - at man skal åbne dokumenterne for at finde ud af, om man kan bruge dem.
    Måske skulle man bede Skoleintra om at sørge for undermapper i samlemapperne!

    SvarSlet
  6. Det er jo en imponerende beskrivelse Pernille har lavet om sit notebook-materiale om fotosyntesen.
    Jeg tror dog, at det vil være vanskeligt i hvert fald på kort sigt, at få alle vore kolleger til at lave en så detaljeret beskrivelse af deres materialer. Og når jeg skriver materialer, mener jeg også andet end notebookfiler, for videndeling er mere end notebookfiler. Jeg mener, som Synne også at Powerpoint er mindst ligeså godt som eller bedre end Notebook på mange områder - også for vore kolleger. En af grundene er at mange faktisk har sat sig ind i det og er trygge ved det. Jeg ved ikke om det er muligt for SkoleIntraudviklerne at kunne lave undermapper til samlemapperne, men det var da et forsøg værd at spørge til det. Fordet er da smart at man kan tagge indlæggene.

    SvarSlet
  7. Skoleintraudviklerne er bestemt til at tale med (men det kommer nok ikke fra den ene dag til den næste).
    Imponerende beskrivelse Pernille ... men jeg ville aldrig selv gide (og næste gang jeg skulle bruge materialet ville jeg slette et par sider og tilføje nye, så beskrivelsen ikke længere passede, hmmm.
    Hvad skal der til, for at det var interessant for jer at dele nationalt? Læs: Materialeplatformen (her er folk også til at snakke med, og jeg skal gerne give et par krav/forslag videre).

    SvarSlet